Shamanisme_head_cirkler_gif

Spiritualitet, healing og shamanisme

Den bærende kraft

Naturen er den bærende kraft i vores liv.

Den er en kraftkilde, hvor vi kan lade op. Naturen er en uadskillelig del af os. Den skal vi værne om. Både naturen som omgiver os, men også vores egen, indre og personlige natur. Hvis du kommer for langt væk fra den, bliver du splittet.

– Det er vigtigt, at du bevæger dig ud i naturen. At du virkelig føler, at du er et autentisk menneske og ét med Moder Jord. I naturen opnår du en tilstand af tryghed, indre fred og nærværelse. Det er nogle af forudsætningerne for personlig vækst og velvære.

– Eagleroads mission  er, at folk stopper op i deres liv og giver sig selv et virkelighedstjek. Læner sig  tilbage og kigger ind i bålet. Giver plads til magien og skønheden. Afstem om du er der, midt i dit liv, som du gerne vil være. Ilden er forvandlingens element. Hvis du vil ændre noget – eller skifte bane i dit liv – skal du derind i dig selv, hvor forvandlingen kan ske. Fokus ligger på sammenhængen mellem hoved, hjerte og hånd. Vi mennesker kan mere end vi tror. Og det er disse skjulte gaver, Eagleroad støtter dig i at finde.

Den universelle shamanistiske praksis er brugt blandt naturfolk i mange tusinde år. Den bygger på en forståelse af naturens love, og hvordan vi er dybt forbundet til vores jord. I shamanistisk livsførelse udvises ansvarlighed for de næste syv generationer, og for alt liv. Sigt efter at  efterlade jorden smukkere end du fandt den til de næste generationer.

Alt liv er opstået af sammensmeltningen, og den evige dans mellem de feminine og maskuline guddommelige kræfter. Redskaber som shamanismen kan hjælpe med, er bl.a. at opretholde en balance i dit liv i alle aspekter; det fysiske , det følelsesmæssige, det åndelige og det mentale. Det er vigtigt for din trivsel at forstå livshjulet og medicinhjulets læren, samt hvordan du lytter til den vejledning, som ligger latent lige foran dig. Så vil du helt sikkert leve et sundt og stærkt liv.

Johanne_våben_cirkel

Johanne:
Mit ønske er at vi får lov at mærke os selv stå i vores rette element og tjene vores livs højere ædle formål, bruge de ressourcer vi har fået tildelt og udvikle os til sunde helhedstænkende individer med høj Etik og næstekærlighed.
Jeg vil gerne gøre det klart at jeg ikke betragter mig selv som Shaman.
At bære titlen som shaman er tilkendt de ganske få. Det er en livslang udviklingsrejse at gå den shamanistiske vej.

I de shamanistiske helhedsprincipper er der stor respekt for alle kærlighedsbudskaber fra enhver religion, hvor vi kan mødes i ligeværdighed, respektere hver sin sandhed og proces uanset hudfarve og religion.

Jeg har modtaget træning både blandt Lakotaerne, fra de ældste I Cherokee stammen fra den sibirske shaman Ahamkara, Annette Høst, Den keltiske shaman Michelle McEwan og en del andre dygtige mentorer, men den virkelige uddannelse i shamanisme foregår mellem os selv og egne ånde-lærere og I livets skole.

Jeg er ydmyg I mit arbejde og bruger min intuition og bevæger mig ikke ud hvor jeg ikke kan bunde. Jordforbindelse er central for mig når jeg arbejder mellem verdener på flere bevidsthedsplaner og jeg rådfører jeg mig altid med mine hjælpere i spirituelt og shamanistisk arbejde.

Jeg betragter mig selv som naturbarn, moder, sangerinde, ceremonimester, brobygger, kriger-inde og formidler. Jeg ønsker at gå skønhedens, frihedens og kærlighedens vej med liv, humor som følgesvend og kraft, sundhed og glæde som mål.

Jeg faciliterer mange retreats, ceremonier og kurser med udgangspunkt i trivsel, personlig udvikling, shamanisme, naturtro og indre fred samt indiansk og Nordisk kultur og livsforståelse.

For at kende os selv skal vi vide hvad vi består af og hvor vi kommer fra. Jeg arbejder med at skabe forbindelse til vores Forfædre og rødder. Med Moder Jord og Universets uendelige visdom at åbne til den kraft der strømmer ind fra alle 4 verdenshjørner. At åbne vores intuition, så vi kan mærke energien og livskraften. Lytte til de kraftdyr og de åndehjælpere og budskaber der træder ind gennem vores underbevidsthed og mærke vores hjerte og lytte til vores drømme.

Her er lidt inspiration til, hvad vi kan opleve gennem shamanismen:

  • At få kontakt til en lang større del af os selv.
  • Medicinhjulets lære og helhedsforståelse.
  • Hvem er vi og hvad ligger I vores blod og familiearv?
  • Hvad er min personlige kraft og mine værdier?
  • At udvikle vores intuition og finfølenhed og lytte efter den vejledning vi får.
  • Hjælp til Sjælehentning og healing.
  • Healing Fysisk, følelsesmæssigt, åndeligt og mentalt.
  • Forbindelse med naturen.
  • Fejring af årstiderne og livets cyklus.
  • Forstå hvordan alt er forbundet og at vi er en del af en helhed.
  • Dans, sang, udtryk og forløsning.
  • Være stille med månen og mange magiske naturoplevelser.
  • Mærke urkraft.
  • Øget nærvær og ro.
  • Øget ansvar samt at være en bevidst medskaber I eget liv.
  • Beslutninger der er I overensstemmelse med hjerte og sjæl.
  • Tilgivelse, selverkendelse og livsindsigt.
  • Indre fred, sunde praksisser I dagligdagen og taknemmelighed for livet.
Kvinde_rødder_flamme_cirkel

Sjæletabs-arbejde

Sjæletabs-arbejde anses af shamaner som essentiel for menneskelig trivsel.

Sjæletab kan nærmest beskrives som et energimæssigt fænomen, som sker for de fleste folk i større eller mine grad. Vi kan miste dele af vores sjæl ved sygdom, operation, traumatiske hændelser, chok, tab af nære relationer m.m. Eller blot noget der sker i ubehagelige situationer. Andre mennesker kan tage vores energi eller vi kan ubevidst give den væk. Sjæletab kan opleves som depression, kropslige symptomer eller fornemmelse af at mangle noget af sig selv.

Sjælehentning er et centralt arbejde i den shamanistiske praksis for at få hele sjælen hjem i kroppen.

Vi afholder også ceremonier Book en privat session Se vores kursuskatalog