Helle fortæller:
Min have er fyldt med skønne urter, både de vilde og dem jeg selv dyrker. Jeg elsker urter, og elsker at naturen er så vis, at der vokser vilde planter, som kan helbrede, være smagsgivere i maden, drikkes som urtete eller infusioner og desuden bruges til omslag, udtræk i olier og cremer.
Der hvor vi mennesker forsøger at kommet tættere på naturens forunderlige verden, oplever vi meget mere nærvær i os selv, mere ro og jordforbindelse samt afstresning af nervesystemet. Det kan blive til stor glæde i vores liv. Et hvert menneske kan bidrage på sin egen unikke måde.
Jeg vil gerne dele ud af min viden, og alt efter vejret er vi ude eller inde.
Onsdag den 7. maj kl. 17.00 - 21.00
Denne aften vil vi fordybe os i alle forårets urter, hvornår vi sanker dem samt hvordan de tørres og opbevares.
Tirsdag den 26. august kl. 17.00 - 21.00
Vi fordyber os i sommerens urter og efterårets bær. Desuden vil vi lave olieudtræk som senere kan bruges til cremer.
Begge undervisnings-dage slutter med suppe og salat fyldt med helbredende urter.
Jeg har læst nok - før mig tilbage til kursuskalenderen
Dette får du ud af forløbet:
* Viden om urter + bær - indsamling og tørring
* Arbejde med at lave urteudtræk i olier
* Viden om urterne specielle egenskaber både for krop og sjæl
* Lær om specifikke urter, som du kan bruge i dit liv
* Brug urterne som te og helbredende eliksir
Medbring:
* Tæppe som kan tåle at blive beskidt
* Drikkedunk
* Skriveredskab f.eks. kuglepen
* Tøj som passer til årstiden og vejrudsigten
Du vil hver gang få et vegetarisk og nærende måltid.
Undervisningen vil foregå i naturen, tipi, jurt eller ved bålet. Det afhænger af vejret.
Underviser er kostvejleder Helle Kofoed (læs mere om Helle Kofoed længere nede på siden).
Helle Kofoed fortæller:
Jeg blev for alvor interesseret i kostens betydning for kroppen, da jeg fik børn. Gennem alle de år mine fire børn er vokset op, har min viden udviklet sig, og jeg har høstet mange erfaringer.
Ud fra denne interesse valgte jeg i 1996 at uddanne mig til kostvejleder hos Lise Faurschou. Jeg har desuden arbejdet hos Peer Boesen i Urtica klinikken i 14 år og samtidig uddannet mig til homøopat. Jeg har også taget eksamen i anatomi, fysiologi og sygdomslære.
Mit speciale er kombinationen af kost og homøopati. Disse to behandlingsformer påvirker kroppen på forskellige niveauer og supplerer derfor hinanden godt. Min erfaring er, at kostforandringer og homøopati kan afhjælpe mange lidelser.
Jeg har gennem mit arbejde udviklet mange opskrifter til brug for mine klienter. Det udviklede sig videre til udgivelsen af 8 forskellige bøger.
Jeg dyrker grønsager i min egen køkkenhave og har et stort ønske om, at vi som forbrugere, må få en langt større medindlevelse i dyrkningen af vores mad.
Siden januar 2005 har jeg haft egen klinik i Silkeborg.
Vi tæller ned - kan næsten ikke vente...
00
dage
00
timer
00
min
00
sek
"Det er så berigende og lærerigt. Forstår så meget mere om naturen og det brugbare ukrudt. Tak til Helle Kofoed"
ANDRE KURSER SOM KAN HAVE DIN INTERESSE
Ønsker du fremover at modtage nyhedsbrev?
Så meld dig straks på - vi sender nyt ud hver måned. Du kan ALTID afmelde med et klik.