Temaer og emner vi kommer omkring, og du kan ta' med dig hjem:

  • Naturens cyklus - viden om årstider, medicinhjulet og højtider
  • At være kanal for energi og give den videre til personer, dyr eller naturen (hollow bone)
  • Brug af røgelse som f.eks. white sage og wheatgrass samt basis viden om urter
  • Introduktion til trommerejse hvor du vil selv prøve at komme på tur til underverdenen
  • Tiltrække og kommunikere med naturånder, kraftdyr, spirits og åndehjælpere
  • Kraftsange og trommeseancer - vi skal bl.a. synge sammen
  • At skabe forbindelse til naturens energier og elementer
  • Inspiration til egen-praksis i dagligdagen, årstidsritualer og øvelser
  • Og meget mere

Jeg har læst nok - før mig tilbage til kursuskataloget

Skov_sti_rødder_free_cirkel
I shamanismens tjeneste

Shamanismen er baseret på det animistiske verdensbillede, som betyder at alt liv er besjælet.
Særligt i denne tid hvor verden er i transformation, og mange har gradvist mistet forbindelsen til naturens cyklus og den næring og jordforbindelse vi får ved at være 'et med naturen', er der brug for at finde hjem i sjæl og essens

Der er brug for healere, livsvejledere og fredsarbejdere, der kan assistere i rejsen fra hovedet og ned til hjertet - til den dybere urkraft og visdom. En urgammel videns-disciplin, som mange naturfolk har praktiseret.

Til dig der hører kaldet til Moder Jords nænsomme læring, om at leve i harmoni med både indre og ydre naturkræfter. Kaldet hjem i din sjælsessens.

Denne weekend vil vi arbejde med urgamle teknikker, og værktøjer til at komme i kontakt med kernen, essensen af hvem vi er, og at se ind bag slør, som vi ofte i en travl hverdag, ikke kan få adgang til.

Du vil blive introduceret til shamanistiske redskaber som  styrker forbindelsen til vores ressourcer, kraftcentre, og værdier, samt den nærende kraft der findes i naturen, når vi kobler os på, åbner sanserne og mærker vores plads i kredsløbet og verden.

VIL DU MED?

STED
Kurset afholdes på Eagleroad Kususcenter. Krogdalsvej 10. 8660 Skanderborg.

TIDSPUNKT
10. - 12. april 2026
Workshoppen starter fredag kl. 19.00 og slutter søndag kl. ca. 16.00.

PRIS
3.800,- inkl. moms, fuld forplejning af primært vegetariske økologisk mad, overnatning og undervisning.
(Bemærk: Beløbet tilbagebetales kun ved aflysning af kursus).
Der kan betales i 3 rater * dep. 1.600,-

Afbud inden den 31. januar 2026 er muligt (250,- til adm.bidrag fratrækkes). Efter den31. januar 2026 gives penge ikke retur. Ved afbud kan du sælge din plads. 

ANTAL PLADSER
Max 14 kursister.

MEDBRING
Medbring selv dyne/pude, mv. Tæppe, skrivegrej, og behageligt tøj til både inde og ude.

Vel mødt og vi glæder os til at se dig på Eagleroad!

BROCHURE OMHANDLENDE GRUNDKURSET -> -> ->

Download pdf -> Brochure_shamanistisk_grundkursus26.pdf

Shamanistisk_grundforløb26_animation
674 A3911 Fotograf Henrik Espensen

OM JOHANNE

Johanne er en erfaren underviser og pioner for at bringe naturtroen og spiritualitet ind i det moderne menneskes hverdag.

I undervisningen med Johanne, får du del i de over 30 års erfaring i shamanistisk praksis og livskundskab hun har.

Johanne har rødder i det nordiske naturtro, og har fået inspiration og erfaring fra de mange år blandt indianske ældre, visefolk og læremestre.
Johanne har modtaget træning både blandt Lakotaerne, fra de ældste i Cherokee stammen fra den sibirske shaman Ahamkara, Annette Høst, den keltiske shaman Michelle McEwan og mange andre dygtige mentorer, healere og shamaner fra mange naturfolk.

Men den virkelige uddannelse i shamanisme foregår mellem os selv og egne ånde-lærere samt i livets skole.

Johanne arbejder meget ydmyg, og bruger sin intuition og bevæger sig ikke ud, hvor hun ikke kan bunde. Jordforbindelse er central for hende, i sær når hun arbejder mellem verdener på flere bevidsthedsplaner, og rådfører sig altid med sine hjælpere i spirituelt og shamanistisk arbejde.
Johanne betragter sig selv som naturbarn, sangerinde, underviser, brobygger og livscoach.

Hun arbejder shamanistisk med healing, ceremonier, og kurser som hjælper dig hjem i din essens.

Johanne faciliterer mange retreats, ceremonier og kurser med udgangspunkt i trivsel, personlig udvikling, shamanisme, naturtro og indre fred. Hun faciliterer indiansk og nordisk kultur og livsforståelse.

Det er en livslang udviklingsrejse at gå den shamanistiske vej, og Johanne arbejder stadig på at udvikle sig  både professionelt og personligt.

Vi tæller ned - kan næsten ikke vente...

00

dage

00

timer

00

min

00

sek
Det må jeg med til
  • Eagleroad

    Jeg har sagt det før - og nu siger jeg det igen: Dette er et virkelig godt kursus, som jeg anbefaler på det aller varmeste!

    Kurset skaber en fantastisk grobund/basis for dit eget personlige videre arbejde med shamanisme ❤

    Johanne Eagle Road besidder en enorm visdom og årelang erfaring indenfor området - og hun er en dygtig og nærværende formidler, der virkelig formår at skabe og holde et trygt og tillidsfuldt rum! I tillæg hertil udviser Johanne altid stor respekt for de traditioner, som hun lærer fra sig.

    Dette kursus blev det helt "rigtige" startskud for min egen shamanistiske rejse, som jeg den dag i dag fortsat bygger videre på.

    Kurset gav mig en omfattende værktøjskasse med på rejsen, og jeg har sidenhen udbygget min viden og erfaring via mange af de andre lærerige, spændende og specialiserede kurser, workshops og retreats, som Eagleroad kursuscenter udbyder!

    I tillæg hertil er selve kursusstedet en SKØN oase, der virkelig skal opleves. GOD FORNØJELSE!

    Lisbeth Rieshøj Amos ,

  • Eagleroad

    Jeg har to weekender i træk været på to forskellige kurser på Eagleroad kursuscenter, og det har været magisk, inspirerende, lærerigt, hjerteåbnende og fyldt med nærvær.

    Det er så stor en gave, at Johanne åbner sit sted og sin viden op for alle os andre - et vigtigt bidrag til en bedre, grønnere og mere kærlig og forbundet verden.

    Overvejer du et kursus på Eagleroad, så har du her min varmeste anbefaling til at slå til og forkæle dig selv og dit nervesystem - hvem ved, måske mødes vi. Jeg kommer helt sikkert tilbage!

    Rikke Mosberg ,

  • Johanne_stav_lav_beskær 1. - 3. oktober * Shamanistisk indsigt og praksis

    Underviser er Johanne Eagleroad. Til dig der hører kaldet til Moder Jords nænsomme læring, om at leve i harmoni med både indre og ydre naturkræfter.

    Johanne, som driver Eagleroad og er dets moder, er for mig en utrolig stærk og vis kvinde som driver stedet med spirituel elegance, dybde, visdom og respekt.

    Kurserne og retreats på Eagleroad er et af de største gaver, man kan give sig selv eller til dem man holder af. Eagleroad er virkelig en perle både i Danmark og i den spirituelle verden.

    Johanne er ren urkraft, ynde og kærlighed. Jeg har fuld tillid og respekt til denne skønne kvinde - både som person og som spirituel vejleder.
    Tusind tak 🙏

    Nathalia Simoni Barraza Candáz ,

  • Johanne_stav_lav_beskær 1. - 3. oktober * Shamanistisk indsigt og praksis

    Underviser er Johanne Eagleroad. Til dig der hører kaldet til Moder Jords nænsomme læring, om at leve i harmoni med både indre og ydre naturkræfter.

    Dejligt sted, fuld af varme og åbenhed med stor indsigt i shamanisme på flere planer.

    Varieret udbud af spændende kurser.

    Her er man i skønne omgivelser og i de bedste hænder.

    Nanna Solveig Barslev ,

Hvem er Johanne Eagleroad Vis mig kursuskalenderen Billeder fra Eagleroad